Undertøjsmodeller med ægte hud og hår

18. december 2015
landscape-1450284646-elle-index3

Oh lykke… og APPLAUS til tøjmærket & Other Stories. Fordi de ikke bare gør som de andre men faktisk fortæller og viser en anden historie – præcis som deres navn lover!

Det H&M-ejede brand har netop lanceret en ny undertøjskampagne, hvor de har bandlyst enhver form for retouchering, og i stedet går efter at vise den skinbarlige sandhed og skønhed – og derigennem “portrættere et mere forskelligartet syn på det traditionelle skønhedsideal”. Kampagnen, som de har døbt “For Women, By Women”, er skudt af fotografen Hedvig Jenning i Stockholm, og modellerne er hverken fejlfri eller hårfri, men har både bløde maver, skønhedspletter, ar, mærkelige tatoveringer og andre personlige kendetegn. I kampagnen er det nemlig ikke Victoria Secret-agtige modeller, der portrætteres på billederen, men derimod cellist og model Kelsey Lu McJunkins, blogger og yogaentusiast Helin Honung og copywriter Ida Jagerfelt. Alle helt almindelige smukke unge kvinder, der hviler i sig selv – med hver deres personlige kropshistorie og kendetegn. Så smukke.

Skønhed er mange ting. Personlighed er blandt det der scorer højst på min skønhedsscala. Og her kan alle heldigvis være med – hvis de vil. Og tør.

Kilde: Dazeddigital.com (hvor de har vinklet deres artikel på håret under den ene models arme … Endnu et eksempel på hvor stort et skønhedstabu de kvindelig hår er. Især dem under armene. Det er sgu da mærkeligt!!!)

 

Svenske Ida Jagerfelt, der til daglig er copywrighter.

Svenske Ida Jagerfelt, der til daglig er copywrighter.

Cellist og model Kelsey Lu McJunkis .

Cellist og model Kelsey Lu McJunkis .

Yogaentusiast Helin Honung.

Yogaentusiast Helin Honung.

 

Måske kan du os like

Ingen kommentarer

Svar på indlægget