Hvorfor er vi i dag så bange for at blive voksne? Er det noget, vi selv har fundet på, eller er trangen til at dyrke vores “indre teenager” for evigt mon et produkt af noget andet … det kommercielle forbrugssamfund evt.?
For at sige det, som det er: Jeg er så evindeligt træt af dyrkelsen af evig ungdom og den ti-hi-fniiiis-indstilling til tilværelsen, der kendetegner generation “Sex and the city.” Teenage-tiden slutter altså den dag, man fylder 20 – lad os da for sytten se det i øjnene! Og herefter øve os i både at kunne give os hen til ungdommens lethed og forlystelsessyge OG se voksenlivets udfordringer og alvorligheder i øjnene uden at skulle kamouflere det i en sky af stilethæle, dildoparties og Mojitos i en lind strøm (eller hvilken drink der er den hotte lige nu.)
Jeg lyder sgu’ som en gammel kælling … men lad mig slå fast: Det er jeg ikke. Blot en kvinde, der vedkender sig sin voksenhed og ikke længere gider lade som om, at jeg stadig føler mig som 25 indeni. Det gør jeg ikke … heldigvis!
Well, alle disse tanker blev iøvrigt for alvor sat i gang, da jeg forleden læste en kommentar i Berlingske med titlen: “Opgør med den evige teenager”. Dybt tankevækkende synes jeg … Tankerne tumler videre, og ender helt sikkert en dag med en klumme.
Godt brølt, Camilla. Tak. Og er der noget, du ikke er, så er det sur. Bare skarp.
Kære Camilla
Jeg læser fast med her hos dig, og er vild med din stærke stil. Jeg kan KUN tilslutte mig dette brøl, som Anette. Siden hvornår er det blevet så farligt, at blive voksen? Jo mere voksen man er, jo mere betyder livet…
Kh Astrid
Tak Astrid. Og jeg er helt enig med dig! At være voksen er også at være mere bevidst om livets sårbarhed – og dermed også få en større dybde og glæde!
Hmm… Interessent. Jeg er jo lidt yngere, men diskussionen om hvornår man egentlig er voksen kommer tit tilbage bland mig og mine veninder. Vi diskuterer og diskuterer og jeg må vel bare sige at jeg selv altid bruger ordingen teenager – studerende – voksen, for at ikke behøve indrømme at jeg måske er både studerende og lidt voksen. Kun studerende er vist nok, nogle år mere. God tekst i hvert fald.