Nytårsaften 2010/2011: Raketterne oplyser himlen udenfor. Jeg sidder og ammer min tre uger gamle datter. Lykkelig, men urolig. Nytårsaftener har aldrig været min livret. Et vemod indtager altid mit sind på denne tvungne festaften – for følelsen af at gøre status og fejre noget, jeg ikke på forhånd ved bliver godt, provokerer mig. Men det er min kamp. For hvorfor tage sorgerne på forskud? Livet skal fejres og nuet nydes. JA, nye år vil altid byde på nye udfordringer – men også på glæder, kærlighed og udvikling. Så jeg lægger min datter tilbage i liften og griber mit halvfyldte glas – og skåler med mine kære venner. På et nyt, smukt og bedre år!
December 2011: Min datter er netop blevet et år. Hun er rund, smilende og buttet, holder os vågne langt de fleste nætter, hvilket har gjort året til en udfordring i sig selv. Men vi er i behold. Et nyt job er påbegyndt, et nyt studium også – så hæsblæsende har det været, 2011. Måske også lidt for hæsblæsende. Men mest af alt på den gode måde. I bund og grund elsker jeg livet – og synes, at både glæden og de ar, det giver, er smukke.
Her få timer før nytårsaften ser jeg frem til at fejre nytåret med mine næreste venner. Og det med det beskedne nytårsforsæt (tør aldrig sætte mig selv for store forsæt, for så ved jeg, de ender med at blive til nederlag), at jeg hele tiden må huske at holde fast i roen inde i mig selv. Kan jeg holde fast i den, kan jeg klare, hvad der end må vente af udfordringer – gode som svære.
Så lad propperne springe og boblerne flyde – du og dine ønskes et rigtig glædeligt nytår!
Nye kommentarer