Eventyr i ensomhed (af den gode slags)

11. februar 2016
1546463

Om halvandet døgn rejser jeg fire dage alene til Italien. Først en dag i Rom og derefter 3 dage i et gammelt kloster der nu er et luksus-retreat for alverdens hypede sjæle, der trænger til ro og fordybelse – uden wifi, telefoni og et bombardement af tilbud. For mig er det at rejse alene det VILDESTE eventyr. Jeg gjorde det første gang da jeg som 20-årig tog alene til Indonesien i 5 uger. Og lige siden har jeg sørget for med jævne mellemrum at tage af sted … bare me, myself and I. Og verden for mine fødder. Det giver mig nemlig den ULTIMATIVE følelse af frihed og eventyr. Som Laura fra “Det lille hus på prærien” der løber hoppende over blomsterengen. Som når man sidder alene i sin bil en mørk aften med musikken for fulde drøn. Som når man skriger ekstatisk under frit fald-fornemmelsen i Det gyldne tårn i Tivoli. Som hovedperson i Elizabeth Gilberts “Eat, Pray, Love” – alene på jagt efter essensen af kærligheden og livet.

Livet skal dyrkes. Nydes. Udfordres. Leves. I en tilpas balance med ro og fordybelse overfor eventyr og forandringer. Min rejse den kommende uge indeholder alle disse ingredienser. Og jeg føler mig i live blot ved tanken.

Hvornår føler du dig allermest i live? Tænk over det … og husk så at give dig selv lige netop DET – så tit som muligt.

 

Måske kan du os like

Ingen kommentarer

Svar på indlægget