5 uvurderlige egenskaber, hvis du vil til tops!

23. november 2015

Jeg får jævnligt henvendelser fra studerende, der vil interviewe mig omkring karriere. Hvordan jeg er nået så langt. Hvilke egenskaber det kræver at nå til tops. Og hvilke råd jeg kan give dem – de unge – som står med alle drømmene, men ikke aner hvor de skal begynde henne. Efter snart 17 år i mediebranchen – hvoraf jeg de 15 af årene har været leder, er der i min optik nogle klare egenskaber, man må have (eller tilegne sig) hvis man for alvor ønsker at gøre karriere i en branche som min.

1. Byde sig til og have mod på at kaste sig ud i nye udfordringer og arbejdsopgaver.
Initiativ og mod er højt værdsatte egenskaber. At man som medarbejder selv får ideer og tager initiativ til at føre dem ud i livet.

2. Arbejde ekstremt selvstændigt med et stort drive. Man skal kunne lede sig selv og arbejde målrettet uden at andre nødvendigvis står med en gulerod foran én. Det er DIN vilje og DINE evner der skal bære dig. Forvent ikke at få noget foræret.

3. Have personlighed og vær fejltastisk! Det kræver personality, evnen til at se ting lidt skævt og mod til at fejle (og lære af sine fejl) at få succes. Tør du ikke skille dig ud, kan du heller ikke byde ind med noget nyt.

4. Evnen til at komunikere med alle typer mennesker og fagpersoner. Og anskue selv komplekse problemstillinger ud fra de forskellige interessenters perspektiver.

5. Have stor selvindsigt. Kend dig selv godt, dine styrker og svagheder, og arbejd med dit selvværd. Det er dit fundament og skal bære dig gennem livet både privat og arbejdsmæssigt. Er selvværdet ikke i balance, tager du ting personligt og agerer uhensigtsmæssigt.

Måske kan du os like

Ingen kommentarer

Svar på indlægget