Ferien er slut. Og min sidste aften i ferie-zen bliver tilbragt med strikketøj, et glas vin og P1 i ørene. Set i lyset af den helt ubegribeligt grumme begivenhed i Oslo forrige fredags  (kan slet slet slet ikke rumme den sorg og rædsel de mennesker – døde som efterladte – må have gennemlevet) faldt jeg over et særdeles interessant radioprogram. En dokumentar om en terrorist, et af hans overlevende ofre og deres møde i dag 25 år efter. For hvad får en mand til at begå så frygtelig en handling, hvor uskyldige liv bliver taget? Hvad tænker han, når bomben sprænger? Hvordan reagerer hans ofre? Og hvordan tilgiver man som overlevende en sådan ondskab?

Undrer du dig, som jeg, over disse ting, så hør dette program! Ikke mindst slutningen hvor offer og terrorist mødes … og overraskes over hinandens åbenhed og tillid. “Han er jo en varm mand, jeg godt kunne tænke mig at drikke en øl med!” siger offeret overraskende bagefter (frit citeret efter hukommelsen). Og omvendt er terroristen positivt overrasket over ikke – som forventet – at blive mødt med had og fordømmelse, men venlighed og forståelse. Og dermed fik de endelig – efter 25 år – fred.

Ikke at denne terrorhandling kan sammenlignes med en gal mands værk i Oslo. Men den giver et bud på hvordan en forsoning kan finde sted: Ved åbenhed og tilgivelse (uanset hvor svær den kan være at finde i sit hjerte) – fremfor had og fordømmelse.

Du kan høre dokumentaren her.