Talk about slap rygrad!

camillakjems — Thu, 24 May 2012 19:45:14 +0000

I sidste uge afholdt vi FEMINAs kvindeløb i København. Og som chefredaktør var jeg selvfølgelig tvunget til at løbe med. Og jeg må sige at dagen var et pinligt stjerneeksempel på min mildest talt slappe rygrad. Efter at være blevet overhalet af velløbende og langbenede damer i hobetal – ældre som unge (blev også overhalet af et barn!) – fik jeg slæbt mig i mål i en tid på ca. 30 minutter. Acceptabelt. Og jeg ser da endda nogenlunde ud her umiddelbart efter:

Og hvor kommer så den slappe rygrad ind i billedet? Jo – istedet for at køre den sunde linje igennem, kunne opmærksomme løbere se selvsamme chefredaktør 2 timer tidligere ud for Østerbro Stadion sådan her:

Mit liv og min viljestyrke i en nøddeskal … Og tak til moderedaktør Vibeke for at forevige dette pinlige øjeblik i mit liv!

Farvel til familiefabrikken

camillakjems — Tue, 22 May 2012 11:39:51 +0000

For en uge siden var jeg mildt sagt skeløjet. Af travlhed og mangel på mig-tid. Der var gået “familie-fabrik” i den med et evindeligt trædejul af opgaver, møder, strategier, børnehentning, madlavning, spisning, putning – og forfra!

Nu har jeg været fire dage væk (fra børn, mand og familie) og verden ser ny og smuk ud. I går befandt mine fødder sig på en båd ud for den tyrkiske kyst (mere om det senere!) og i dag i Pressens Hus i Kbh til et foredrag om et CMS-system, som vi skal have indført på Femina. Forunderlige verden! Og tak til min mand for at have klaret 4 dage med ungerne alene. Jeg er helt sikkert en bedre mor, en bedre kæreste og en bedre arbejdsbi nu end for en uge siden.
Kan anbefales at prioritere sig selv FØRST en gang i mellem.

Vov et stykke af dig selv!

camillakjems — Tue, 15 May 2012 07:33:01 +0000

Du kender situationen: Du er til middag og skal tilbringe 3-4 timer med mennesker, du aldrig har mødt før. Hvad afgør, om aftenen bliver en succes eller en fiasko? Svaret er simpelt: 1. Om dine sidemænd har humor. 2. Om dine bordherrer/kvinder (inklusive dig selv) giver noget af sig selv. Eller med andre ord: om samtalen på et tidspunkt bevæger sig fra ”smalltalk” til ”bigtalk”. Men hvordan gør man så det? Får drejet samtalen fra: ”Og hvad laver du så?” over på noget, der virkelig rykker? I denne uges FEMINA kan du få den norske kommunikationsprofessor Jan Svennevigs bud på dette. Et andet forslag kunne være at ty til den franske forfatter Marcel Proust og hans 37 spørgsmål, der – ifølge ham selv – kan kortlægge et menneskes personlighed. Spørgsmålene er dejligt poesibogs-agtige, men kan være en god samtaleåbner. De lyder blandt andet sådan her:

Hvilken dyd foretrækker du?
Det dominerende træk i din karakter?
Din største fejl?
Din drøm om lykken?
Hvilket talent ville du gerne have?
Dine heltinder i historien?
Hvad afskyr du mest af alt?
Hvordan vil du helst dø?

… og dér blev samtalen straks lidt mere interessant. Kan du mærke det? Prøv dem, næste gang du sidder ved siden af en dødbidder – god fornøjelse!

Kh Camilla, der gerne ville have haft Frida Kahlos vilde personlighed og maleriske talent og helst vil dø midt i et hop, svævende over en blomstereng, med havet på den ene side og mine børn og børnebørn på den anden.
(Som Laura i ”Det lille hus på prærien”).

Er du mor nok?

camillakjems — Fri, 11 May 2012 13:46:23 +0000

Time Magazine har gjort det igen! Fået forarget, skabt ramaskrig og ikke mindst fået sat et (nyt?) tabu på dagsordenen. Med spørgsmålet “Are You Mom Enough” viser de på forsiden af denne uges Time en kvinde, der ammer sit 3-årige barn. i USA er der åbenbart en voksende tendens kaldet “attachment parenting”, som går ud på at forældre på en helt nye måde prioriterer og knytter sig til deres børn. Dette indebærer at sove i samme seng som dem, bærer dem i sele til de er laaangt over spædbarnsstadiet samt amme deres børn, så længe som muligt. Og gerne til de er en 3-4 år. Eller mere.

Og her må jeg altså indrømme, at selv frigjorte mig føler trang til at sætte foden ned. Det ER altså ikke naturligt at amme sine børn, til de er 3-4 år! Børn skal da opdrages til at være selvstændige væsner – og fællessovning og amning langt op i teenageårene (arj okay ..) er altså mere morens behov end barnets. Eller hvad mener du?

Du kan læse om temaet og se flere billeder her. Blandt andet dette også ret så vilde foto. Grundlæggende set går jeg ind for, at enhver kvinde frit skal kunne vælge, hvordan de vil leve deres liv og bruge deres krop. Så SEJT at kvinderne her stiller op. Personligt går det bare over mine (moder)grænser.

Jeg spørger bare …

camillakjems — Wed, 09 May 2012 17:25:50 +0000

Godnat – og det er MIG der bestemmer! (eller?)

camillakjems — Sat, 05 May 2012 13:20:11 +0000

I aften skal slaget slåes. Det handler om retten til at sove i min egen seng uden en sparkende og evigt på tværs-liggende miniterrorist liggende i midten. Nu skal det være slut: rappenskralden Roberta skal lære at falde i søvn i sin egen seng og sove der hele natten, men det er ikke uden bæven jeg i aften tager kampen op og dermed går nogle nætter i helvede i møde. GODE RÅD ER VELKOMNE!!!!!!

Tankevækkende egentlig: jeg kan styre et ugeblad med millionbudgetter og 25 ansatte. Men at skulle vise denne lille dame hvem der bestemmer, kan få mig til at ryste i bukserne. Skræmmende!!!!

Det perfekte er ”so last year!”

camillakjems — Thu, 03 May 2012 08:49:14 +0000

Er der noget, jeg har rigeligt af, så er det laster. Jeg vælger konsekvent hvidt brød frem for klidkiks, tager bilen når jeg burde springe på cyklen og foretrækker til enhver tid spandevis af kaffe (eller rødvin!) frem for grøn te. Kort sagt: Jeg er helt og aldeles uperfekt. Ligesom alle andre. I mange år har det dog været totalt forbudt at stå ved sine laster. Skulle man være noget ved musikken, skulle man helst leve af glutenfri detox-hørfrø, have Madonna-arme og forsage ALT med kulhydrater. Især hvidt brød! Og smøger. Og ja, det ”frie” liv i det hele taget. Et sandt perfekthedstyranni har hersket, men – endelig – ser denne ørkenvandring udi dydens smalle sti ud til at være slut. De unge gør nemlig oprør! Det ”korrekte” er blevet mainstream, og som altid betyder det én ting: modreaktion. Ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen bliver det snart moderne at smide tøjlerne, være ligelad og leve livet, som du har lyst til at leve det – og oven i købet være stolt af det. Om du så er til smøger, fri sex og anti-mode eller blot ønsker at give fanden i moral og løftede pegefingre. Jeg er på! Og glæder mig over en ny generation af unge mennesker, der (som altid) gør oprør mod forældrenes måde at leve på. Forandring fryder – og bringer ny energi og fremdrift. Og i dette tilfælde: en langt større grad af personlig frihed til at leve som man lyster!

Så kære kvinde: hop med på bølgen og vær stolt af dig selv og dine laster. Det er blevet mainstream at være perfekt. Er det ikke bare fantastisk?

– De sidste tyve års moralske hensyntagen er på vej væk, og det samme er vores kontrol af væremåde og look. De unge generationer har fået nok af en lang laste- og kaloriefri tid, og nu kommer der en naturlig modreaktion”
Citat: fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, ugens FEMINA, s. 90

Smuk, smukkere storby!

camillakjems — Thu, 03 May 2012 08:31:46 +0000

Det er forår, så man næsten tør tro på det. Og i går var jeg i paradis. I et hjørne af København, eller nærmere Frederiksberg, som jeg helt havde glemt. Så smukt. Så stille. Og det midt i storbyen!

Stedet er Frederiksberg Have. Hvilken smuk og alsidig hovedstad, vi har!

Negle S.O.S.

camillakjems — Mon, 30 Apr 2012 14:14:52 +0000

Mine negle ser lidt for tit sådan her ud:

Ikke så godt – slet ikke i torsdags, hvor jeg 3 timer senere skulle stå på den røde løber til Danish Beauty Award 2012. Og jeg havde IKKE fået neglelakfjerner med i tasken … Men så fandt jeg de her i min bunke med pressemeddelelser:

Neglelakfjerner i servietform. Smart! Og perfekt til at have med i håndtasken, så man kan klare afskallede rædselsnegle i nødstilfælde (det ser sgu ikke tjekket ud, når man er til vigtige møder osv.). Den smarte serviet hedder Best@care og sælges i poser med 10 stk. Du kan finde nærmeste forhandler på www.facebook.com/BestatCare.

Småbørnfamiliens forbandelse

camillakjems — Wed, 25 Apr 2012 06:46:24 +0000

Så er den gal igen. Roberta har feber og familiens kalendere diskuteres, vendes på hovedet og omrokeres for at få det hele til hænge sammen. Det er i sandhed enhver småbørnfamilies forbandelse. Bakterierne, børnesygdommene, feberen. Suk.

Så en dag herhjemme venter. Med en syg og sur dame (så er det man savner sit kontor og sine kolleger – selvom jeg selvfølgelig ikke siger det højt!)