Vil du med i seng? (førstehjælp til kærlighed)

12. august 2016
i seng

Kærligheden … er ikke altid så nem som i amerikanske film. Hverken at finde, at tackle eller at holde på. For når først den første forelskelse har lagt sig, melder der sig en hverdag, som ikke bare skal kunne rumme forskellige personligheder og behov, men også håndtere travlhed, børn der ikke sover, huslige pligter, beskidt undertøj og ”truslen” udefra i form af seksuelle fristelser og evt. utroskab. Kærlighed og parforhold er utroligt vigtigt for vores velbefindende, og man føler sig ofte meget alene med de dilemmaer og følelsesmæssige forviklinger, der kan opstå. Derfor har vi i samarbejde med Radio Nova lavet en række podcasts om sex og kærlighed og alt det, der er vigtigt for, at vi har det godt. I programmerne går vi (radiovært Dennis Ravn, historiker og journalist Ea Ørum og mig selv) i dybden med emner som:

Utroskab. Hvornår er man utro, og kan man tilgive utroskab?
Derfor skal I gå fra hinanden. Hvornår er man vokset fra hinanden – og hvad vil det egentlig sige?
Hvad mænd vil have, men ikke tør bede om. Hvad mener mænd, når de siger, de vil have fred til at lave ”ingenting” – og kan vi kvinder lære noget af det?
Ting der ødelægger dit sexliv. Hvad kan man gøre, når logistik, børn og
forskellige seksuelle behov kommer i vejen for et godt sexliv?

Du kan høre programmerne på Radioplay.dk eller downloade dem på iTunes. Søg på ”I seng med Nova”.
Jeg håber, du kan blive lidt klogere og måske føle dig lidt mindre alene ved at høre programmerne.

Vært Dennis Ravn, historiker og journalist Ea Ørum og undertegnede på en – på alle måder – varm optagedag .

Måske kan du os like

Ingen kommentarer

Svar på indlægget