Kvinder er mirakler (men hvorfor skal det gøre så ondt at være Livets Moder?)

30. november 2015
uterusBeskåret

I disse dage er jeg noget medtaget. Årsagen er to cyster på min venstre æggeleder der i sidste uge besluttede sig for at lave så meget rabalder i min krop, at jeg i fredags blev opereret akut. Jeg anede ikke de var der, cysterne, før jeg midt under et lederseminar i sidste uge pludselig var ved at besvime af smerte. Sådan kan det hele ændre sig på et splitsekund. Heldigvis ser det ikke ud til at være noget alvorligt.

Men så lå jeg der fredag aften på Hvidovre Hospital sammen med 3 andre kvinder på min alder, plus minus. Den ene havde netop fået en udskrabning. Hun ventede ellers lykkeligt sit andet barn efter noget tids fertilitetsbehandling. Men på hendes 40 års-fødselsdag begyndte hun pludseligt at bløde. I løbet af ugen blev det bare værre og værre, og fredag endte hun så på Hvidovre. Med narkose og læger. Og blod, sved og tårer.

Den anden kvinde var 35 og gik desperat rundt og drak en masse vand for at kunne tisse. Efter to fødsler havde hun haft problemer med stress-inkontinens. Og selv efter 3 års genoptræning af bækkenbunden kunne hun stadig ikke løbe en tur uden at tisse i bukserne. Og som hun sagde “Jeg er simpelthen for ung til at acceptere at jeg resten af mit liv skal have ble på hver gang jeg skal ud at løbe!” Så hun havde fået opereret en TVT-slynge ind, og havde altså nu udfordringer med at få hele systemet til at virke igen efter operationen.

Da jeg lå der og hørte disse kvinders historier blev jeg opfyldt af en enorm ømhed for alle os kvinder. For al den lidelse vores mirakuløse evne til at give liv volder os. Samtidig følte jeg også en enorm medfølelse med alle mændene bag disse kvinder. For de stod dér og holdt dem i hånden med blikke så fulde af magtesløshed over, at hende de elsker skal gå så grueligt meget igennem, på grund af den evne ved hende, han beundrer allermest: Hendes evne til at videreføre liv. Hans liv.

 

TRÆT efter 3 timer i narkose...

TRÆT efter 3 timer i narkose…

TAKNEMMELIG for de dygtige læger og sygeplejerske, der stod klar og var så fantastiske og omsorgsfulde.

TAKNEMMELIG for de dygtige læger og sygeplejersker, der stod klar og var så fantastiske og omsorgsfulde.

 

 

Måske kan du os like

2 Kommentarer

  • Reply Dj 20. december 2015 at 16:37

    Hej Camilla

    Hvordan fandt man ud af hvad du fejlte ?
    Hvad er det for en operation du har været igennem.
    håber du vil svare på de to spørgsmål

    DJ

    • Reply Camilla Kjems 22. december 2015 at 8:51

      Hej DJ
      Jeg fik pludselig meget voldsomme smerter i maven… De troede først det måske var nyresten, men ved en gynækologisk undersøgelse og efterfølgende scanning, kunne de både se og mærke cysterne. De blev fjernet ved en kikkertoperation, hvor jeg var indlagt et døgn. Fuld narkose, 4 små huller og det var overstået. Man er sygemeldt 1-2 uger bagefter afhængig af hvilket job, man har.
      Kh Camilla

    Svar på indlægget