Foredrag: Sårbarhed er det nye sort

28. juni 2017
Camilla web

For et par uger siden holdt jeg på baggrund af dette interview i Psykiatrifondens medlemsblad to foredrag i Århus og København om mit liv og min kamp med angst og depressioner. Det har været den mest livsbekræftende oplevelse længe. Jeg er blevet kysset, krammet og takket. Af tilhørerne til foredragene. Af facebookbrugere der så med, da Psykiatrifonden livestreamede fra foredraget og af mennesker som har læst interviewet i bladet. Gang på gang overrasker det mig, hvor meget kærlighed og taknemmelighed der findes i denne verden – hvis bare nogle tør åbne op for posen. Først. For det er dér, det kniber… når vi skal finde modet til at række ud mod omverden og vores medmennesker. For vi er så skide bange for at blive stemplede og sat i bås. Skæbnens ironi er så, at det stort set altid er lige det modsatte, der sker! Så snart man vover at blotte sin sårbarhed, vælter det frem med sympati og historier fra folk om, hvordan de også kæmper med det ene og det andet. Sårbarhed er det nye sort! Jeg siger det bare …

Så altså… nu er jeg blevet grebet af trangen til gøre det noget mere. Holde foredrag om det jeg brænder for: Ærlighed, sårbarhed og mod! Og om at leve livet helt og vildt og indeligt – på trods af depressioner og angst. Man kan faktisk lære at blive sig selv, hvis man tør … være ærlig først, være sårbar først og elske først.

Læs en anmeldelse af mit foredrag her.

Læs mere om mine foredrag her.

 

Måske kan du os like

Ingen kommentarer

Svar på indlægget