Mød Camilla

Jeg hedder Camilla, er 45 år gammel, bornholmer i hjertet, men holder lige nu til i et af Københavns mest brogede kvarterer. Netop farverigdom og eventyrlyst har drevet mig siden jeg var helt lille. Jeg har boet i Paris, været jazzsangerinde, været deprimeret, været jublende lykkelig, været aftenvagt på et plejehjem, læst retorik, lavet radio og tv og de seneste 12 år været chefredaktør og mediechef for en række magasiner og ugeblade.

Jeg er optaget af at leve. Med sorger og glæder. Og ser det som min livsopgave at få lyset ind i selv de mørkeste kroge – så vi alle kan føle os mere normale og mindre alene.

Camilla