Tredje dag i kloster – tanker om livet

16. februar 2016
eremi1

Jeg er blevet sært begejstret for middagene i stilhed. På mange måder har netop de åbnet mine sanser som intet andet hernede. Efter 16 år (16 år!) med små børn har jeg glemt at nyde mad og sanse i stilhed. Her til aften var det bare mig og Martin. Martin er fra München. Softwareprogrammør. Far til to små børn. Har netop været på skiferie med familien (en ferie der føltes som alt andet end ferie) og er nu her i en uge for at lade op, koble af og tænke sig om. Og dér sad vi så – side om side (man sidder SAMMEN – ikke ved hver sit bord som man normalt ville gøre, når man er ”solo traveller”). Og sansede hver en bid. Hver en tår vin. Hver en dråbe vand. En lille time, hvor man LEVER, som man aldrig lever og spiser i hverdagen. Taknemmelige. Sammen hver for sig.

Og netop i den lille time forstår jeg, hvad det er, der er essencen af alt det her. Af livet. Når det hele kommer ned til det basale: At SMAGE maden. Lade sig BERUSE af vinen. BO i kroppen. DUFTE naturen. Lade sig KÆRTEGNE af vinden. OVERVÆLDES af glæden. Være TILSTEDE i sorgen. MÆRKE jorden. GRIBE nuet. NYDE sensualiteten.  Og OMFAVNE livskraften.

Vi ved det udmærket godt. Jo, vi gør. Men det drukner i hverdagen, i pligterne og travlheden. Og vi glemmer hvad det er vi vil med livet og søger i øst og i vest. Alle andre steder end inde i os selv.

Well. I morgen tager jeg hjem. Til min lejlighed, mit liv, mit job og mine børn. Men Eremito vil bo i mig fra nu af. Og glider det ud i glemslen, ved jeg nu, hvor jeg skal tage hen. For at finde hjem.

eremi3

Eremito fra bagsiden af huset, hvor stien til floden går ned.

 

Dagens gåtur gik ned af bjerget til den smukke flod i dalen...

Dagens gåtur gik ned af bjerget til den smukke flod i dalen…

eremi5

Om sommeren bruger gæsterne vandfaldet her som pool… jeg var tæt på at hoppe i, men turde ikke, da jeg var alene.

 

Klosterhunden Nina fulgte mig på min morgentur. Og sammen nød vi efterfølgende udsigten.

Klosterhunden Nina fulgte mig på min morgentur. Og sammen nød vi efterfølgende udsigten.

 

Måske kan du os like

Ingen kommentarer

Svar på indlægget