Vi bliver nødt til at nytænke parforholdet

21. januar 2016
camilla

“Det virker, som om vi har en indbygget modvilje mod at nytænke parforholdet. Rigtig mange mennesker kommer til at indrette sig, som var det 1950,” udtalte Michael Brautsch, præsten fra “Gift ved første blik”, til BT i julen. Hvor alt andet i samfundet, økonomien, kønsrollerne, arbejdsmarkedet, har været igennem en rivende udvikling, har den ægteskabelige institution stået bomstille. Med skilsmisserekorden fra 2014 på 54 procent som resultat. For forventningerne bliver for store, realismen for lille og presset for hårdt. Overfladen krakelerer, den forbudte utroskab blomstrer, og ægteskabet … dør.

Jeg skrev selv mine skilsmissepapirer under i januar 2014. Og her på afstand kan jeg indimellem godt tænke, at havde vi dog bare haft modet til selv at definere vores rammer for, hvordan vores parforhold skulle se ud, havde vi måske klaret den. Men vi fulgte blindt en opskrift. Som så mange andre. Fordi det var det eneste, vi kendte til. For ja. Vi lever et komplet anderledes liv i dag, end vi gjorde i 1950. Vi kvinder vælger nu en mand af lyst, ikke af nød. Og manden det samme. Men vi glemmer, at det eneste, der i gamle dage holdt mange ægteskaber sammen “til døden jer skiller”, ikke var kærligheden, men nøden. Og derfor tror vi, den er helt gal, og føler os som en fiasko, når forelskelsen klinger af, og udfordringerne hober sig op.

Uforbeholdt, ukompliceret kærlighed “til døden jer skiller” er kun de færreste forundt. Ønsker vi det, må vi derfor være åbne for nye måder at leve sammen på, der giver plads til “alle de kvinder (og mænd) du er” gennem et helt, langt, levet liv. Men vigtigst af alt, så husk på, at der findes lige så mange løsninger, som der findes parforhold.

Og læs også den fantastiske artikel om Rudi (Mie fra de originale Far til fire-film) og Harald (Hele Danmarks Guld-Harald), der formåede at opnå og vedligeholde livslang kærlighed gennem 55 år.

rudi_nielsen_3

Måske kan du os like

6 Kommentarer

  • Reply Holger 23. januar 2016 at 6:39

    Enig. Jeg tror dog at mange også gifter sig af “nød” idag. Ikke økonomisk nød, men for at undgå følelsen af, at være alene…

    • Reply Camilla Kjems 24. januar 2016 at 7:47

      Ja, det kan du have en pointe i.

  • Reply Karsten Kjems 27. januar 2016 at 8:31

    Meget fin pointe Camilla. For ja, Hvis man har det rigtig fint alene, og man ikke skal ønsker at have børn sammen med en ny kæreste, stifte ny familie sammen eller nødvendigvis bo sammen, på hvilket fundament og elementer skal parforholdet så bygges på og indeholde? Parforholdet bliver måske idag udfordret af andre fælleskaber, når man får sit sociale behov opfyldt af venner, kollegaer, familie, børn, sport, facebook sociale medier osv. Og værdien af eget selskab eller andre fælleskaber kommer måske i så høj kurs, at man ikke “orker” et parforhold, hvor der er bare det mindste problemer eller udfordringer. For så er det trods alt nemmere og mere befriende bare at bære alene …

  • Reply Lars 11. februar 2016 at 17:46

    Spændende vinkel på en verden i rå udvikling – nogle gange ubarmhjertig & nogle gange befriende 😊

  • Reply Sus Krassel 17. marts 2016 at 13:08

    Forelskelsen er ofte beskrevet. Men længslen efter at arbejde med den livslange kærlighed er ofte en ubeskrevet vandring. Beskrivelsen vil vægtlægge andre værdier end dem, der er “in” i samfundet og somme tider endda i medieøjemed synes triviel. Kærlighed er viljen til at gå vejen sammen og hver for sig.

    • Reply Camilla Kjems 18. marts 2016 at 14:47

      Så sandt. Vi mangler i den grad fortællinger fra mennesker og par der har gået den vej – hånd i hånd. I medgang og modgang.

    Svar på indlægget