Vi vil have maskuline mænd (eller Derfor Skal Du Tilbede Hans Penis)

5. november 2016
Lyt med i podcasten I seng med Nova, hvor Dennis Ravn, Ea Ørum og jeg hver uge taler om sex og parforhold og alt det sjove, svære, udfordrende og ophidsende, der følger med ...)
Bølgerne gik højt, da vi for nyligt havde forsidemøde på femina. Første diskussionsemne: Kan man skrive penis på forsiden? Svaret blev vi hurtigt enige om: Måske ikke det pæneste ord (det har noget gammeldags og lidt slattent over sig, ikk’?), men klart at foretrække (på en forside) frem for det mere aggressive og seksuelt ladede pik.
Næste diskussionsemne: Skulle den omtalte penis-rubrik lyde: ”Derfor skal du HYLDE hans penis”, eller: ”Derfor skal du ROSE hans penis”. Flere mente, at det første blev for Carl-Mar-agtigt og mandschauvinistisk, så vi endte med det blidere “rose”. Men her må jeg erklære mig ganske uenig, for ligesom jeg mener, mænd bør tilbede deres kvindes livgivende skød, så mener jeg faktisk også, vi skal tilbede vores mands pik.
På det seneste har jeg lavet min egen lille undersøgelse blandt mænd om, hvor de selv mener, deres maskulinitet sidder. De fleste har sindssygt svært ved at svare. De ved faktisk ikke, hvad det efterhånden er, de som mænd kan byde ind med, som vi kvinder ikke allerede kan selv? De føler, at deres maskulinitet er blevet taget fra dem; at de er blevet undværlige og tilovers. Trist. Derfor mener jeg, det er på tide, vi igen begynder at hylde kønnenes forskelligheder og attributter! For ingen ønsker da, at vi skal være ens for at være lige? ! Så lad os hylde vores mænd og fremelske deres fantastiske, stærke og beskyttende maskulinitet! Og for mig at se gør vi det bedst ved at starte dér, hvor maskuliniteten er tydeligst: Mellem benene!

Måske kan du os like

1 Comment

  • Reply Holger Spanggaard 4. januar 2017 at 23:41

    Pikken er et godt bud på, hvor maskuliniteten bor. Eller rettere hvor den (også) udtrykker sig. Så, ja tak til tilbedelse af pikken, og tilsvarende tilbedelse af kvindens skød.

    Men maskulinitet er først og fremmest en værenstilstand. Så mit bud er, at maskuliniteten bor i hjertet, vores sjæl og værenskerne. Og det er vores væren, vores bevidsthed, som er mandens største gave til det feminine. Det er lyset som får hende til at stråle.

    Det kan en kvinde aldrig tage fra en mand, men han kan miste forbindelsen til sig selv.

    /Holger

  • Svar på indlægget