Styrk din intuition

Oplever du nogle gange, at universet taler til dig? Sender dig signaler, du ikke kan tyde? En knude i maven, der sår tvivl om, hvorvidt de beslutninger, du tager, nu også er de rigtige. Natlige drømme, der bliver ved med at gentage sig. Mennesker der kontinuerligt dukker umotiveret op i dine tanker eller på din vej. Et specifikt tal, der bliver ved med at vise sig for dig. Eller det samme irriterende problem, du render ind i igen og igen?

Hvad betyder de? Hvad er budskabet? Hvad er det, du skal gøre?

Det er spørgsmålet som denne bog vil lære dig at finde svaret på. For der findes et klart og tydeligt svar, som vi alle kan lære at lytte til. Det handler blot om at stille ind på den rigtige frekvens og derigennem tyde tegnene, få svarene og se løsningerne. De spirituelle løsninger, der i sin natur altid er de løsninger, der er de reneste og bedste. For alle.

Denne frekvens vil du i denne bog få redskaberne og indsigterne til at stille ind på, så du kan lære at lytte til din intuitions klare svare, søge råd i det højeste – i dig selv, i det guddommelige, i universets fælles bevidsthed – og dermed leve et nærværende og ærligt liv udsprunget direkte fra hjertet. Et liv hvor du kan forbinde dig dybt og autentisk med dig selv, dine elskede, dine medmennesker og livet i sin smukkeste form. Et liv hvor du kan tappe ind i de energier, der skaber vækst og udvider dit sinds og hjertes kapacitet – og et liv hvor du giver og tiltrækker det gode.

Følg tegnene er en bog til alle – mænd som kvinder, unge som ældre – der ønsker at blive bedre til at lytte til deres intuition og udforske den spirituelle dimension og guddommelige energi, vi alle er en del af. Gennem min egen historie og mine egne spirituelle oplevelser viser jeg, Camilla Kjems, hvordan vi helt konkret kan tyde de tegn universet giver os og dermed blive langt bedre til at lytte til vores intuition. Med frit valg på alle hylder og en verden i evindeligt opbrud og forandring er vi mere end nogensinde før overladt til at os selv, når det handler om at finde mening, vælge retning og træffe de rette livsvalg. Med denne bog får du den bedste rådgiver i verden. Dig selv.

Du skal turde elske først

Hvordan lever og nyder en kvinde sit liv i en tid, hvor stress og angst sender alt for mange til tælling?

Det spørgsmål stiller Camilla Kjems, succesrig chefredaktør og mor til tre – og gennem 20 år depressions- og angstramt – psykologer, præster, terapeuter og en hjerneforsker. Deres svar giver indblik i nutidens kvindesind og viser en ny, opløftende og modig vej, hvor psykisk sårbarhed vendes til den største styrke.

Læsernes anmeldelser